Til Eleven

View the embedded image gallery online at:
http://nakkeboelle.dk/til-eleven/til-eleven#sigProIdcd7bb40c09

 

Vi adskiller os fra den traditionelle skoleverden/behandlerverden på flere afgørende punkter:


1. Vi har en klar opfattelse af, hvad "det hele menneske" består af rent kundskabsmæssigt og menneskeligt. Vi har en opfattelse af, at det er dette vi bør arbejde hen imod rent overordnet og principielt - i hvert enkelt tilfælde uanset forudsætningerne.


2. Vi mener, at vi som lærere og pædagoger skal gå sammen om at regne den ud for hvert enkelt individ, som kommer ind på skolen, så der kommer det bedst mulige ud af det på alle fronter. I samarbejde med eleven få tilrettelagt en uddannelses- og udviklingsplan, som tydeligt er kreeret lige netop til Karina eller Mads. i har indført et engelsk ord, som samtidig er et begreb, nemlig "One Off".
Begrebet findes bl. a. indenfor modeverdenen, hvor det anvendes om haute couture - det er kjolen, som der kun findes én eneste af i hele verden - one of a kind. Det individuelle udgangspunkt bliver her mere i betydningen af noget helt særligt, unikt, med sin helt egen glans og udtryk.


Den konkrete plan:

Når vi skal til at tage fat på den konkrete plan, benytter vi os af en række grundopfattelser, som vi diskuterer med hinanden og med eleven - og vi bliver så sammen enige om, hvilke mål vi skal stille op indenfor hvert af områderne.


Her er nogle af målene:


Eleverne skal være "vidende"

Eleverne skal selvfølgelig være dygtige til skolefagene. Ikke blot kunne dem, men rent faktisk være dygtige og ende med at tage eksaminen.


Ambitionen rækker langt videre end det.


Vi skal gøre vores elever klart, at det er muligt for mennesker at vide alt, at menneskeheden nu har mulighed for at sætte sig ind i, hvordan alting virker, hvordan det udvikler sig, hvad det består af og hvordan det virker sammen. Dette er ikke først og fremmest på grund af informations-revolutionen, men i højere grad på grund af den videnskabelige revolution - forskningen. Alle mennesker kan dermed som noget helt nyt sætte sig ind i det mest utrolige,  som de tidligere måtte give op overfor og overlade til eksperters tøvende, indforståede og indviklede forklaringer.


Vi skal give vores elever ambitionen om at vide alt, hvad der er værd at vide. Og i dag er dette en rimelig forventning, som faktisk kan opfyldes.


Eleverne skal være duelige og robuste

Her menes ikke kun "fit for life" i en moderne ernæringsmæssig og fysisk forstand.


Vi mener, at det handler om at udvikle en psykisk "fitness" - en livsduelighed i forhold til at turde tage udfordringer og problemer op, at møde virkeligheden med åbne øjne og nyde alle livets sider.


Vores elever skal også lære at udvikle robusthed.
Rent fysisk handler det f. eks. om at kunne bruge sine muskler til at f.eks. at bære eller kunne springe højt eller løbe hurtigt. Muskler skal bruges.


I mental forstand handler det om at træffe fornuftige valg, når der er modgang.


Eleverne skal være visionære.

De skal have en forestilling om fremtiden. At den også har noget at byde på for dem. De skal trænes i at gøre sig forestillinger, og  fantasien. Eleverne skal lære, at der er en klar sammenhæng mellem visionerne om fremtiden på den ene side og den indflydelse, som disse forestillinger kan få på virkeligheden.

 

Eleverne skal have praktisk indsigt og færdigheder.

Eleverne skal lære sig alle de ydmyge færdigheder, som bruges i dagligdagen for at få vores fælles praktiske liv til at fungere. F.eks. lave mad og vaske op, vaske tøj, gøre rent og vedligeholde, gøre Småskolen til et rart sted at være.


Det gælder også en lang række håndværksmæssige færdigheder. Gerne fra A til Z, opført på en liste, og så ellers arbejde sig igennem derned af.


Eleverne skal have konkrete eksempler på at kunne bygge noget op, som batter og kan anvendes - og også gerne noget, som først skal brydes ned for derefter at blive bygget op.


De praktiske færdigheder drejer sig også om f.eks. førstehjælp, at kunne svømme 1000 m, at kunne finde vej, at kunne rejse sammen med andre eller at stå på ski.


Eleverne skal have sociale færdigheder.

Eleverne skal trænes i at kunne omgås andre mennesker i mange forskellige sammenhænge, dels gennem filosofiske diskussioner og gennem mange praktiske oplevelser. Dette er en afgørende nødvendig træning for at kunne begå sig, udrette noget sammen med andre og selv få et godt liv.


Eleverne skal have kulturelle færdigheder og indsigt.

Eleverne skal gennem drama, gøgl, billedkunst og en lang række andre kunstneriske udtryksmåder, trænes i at give udtryk for deres fantasi, deres visioner og deres ønsker.


Eleverne skal have "personality".

Vi skal hjælpe eleverne med at få sig en personlig stil og udstråling. De skal kunne svare på spørgsmålet "hvem er jeg".


Eleverne skal være solidariske mennesker.

Eleverne skal være mennesker, som tør stille spørgsmål, og ikke viger, blot fordi deres mening ikke lige er anerkendt "på bjerget".


De skal lære at tage stilling til og forstå, at ordentlige mennesker med en ordentlig etik gør modstand overfor uret, overgreb og fattigdom.


Dette var en gennemgang af nogle af de menneskelige og faglige mål, som hver eneste elev bør forholde sig. til.


I praksis skal skolen/lærerrådet så tage stilling til hver enkelt elevs særlige forudsætninger, før planen skal udarbejdes i detaljerne og aftales færdig mellem alle parter.


Her skal tages stilling til alder, køn, baggrund - og der skal også være en analyse af de stærke og de svage sider.


Læreren må gerne have udarbejdet et godt forslag til elevens plan på forhånd.


Forslaget skal være velargumenteret, og det skal give udtryk for lærerens høje ambitioner på elevens vegne. På den anden side skal planen samtidig være så tilpas konkret og indenfor rækkevidde, at eleven siger "den køber jeg", når planen bliver præsenteret.

Lærerrådet skal udvikle et system for, hvordan planerne følges op og evalueres, samt hvor tit det skal ske.


Det er vigtigt, at revisionen af planerne for uddannelse og udvikling kommer ind i en fast rutine. Det ved den omhyggelige, kærlige, pågående og vedholdende indsats, at hver elev kommer til at føle sig som One Off.


Som lærerråd står vi også her overfor en meget spændende proces, hvor vi tvinger os selv til at bedømme, om vores egen indsats har den ønskede effekt.