Weekender og ferier

 

Weekender
Hver anden weekend er hjemrejseweekend. En hjemrejse om måneden er forlænget med en dag. Vi opfordrer vores elever til at besøge familien. Hvis dette ikke er muligt, bliver man på opholdsstedet, som er åbent 365 dage om året. Forældre er efter aftale velkomne til af holde weekend på Nakkebølle sammen med deres barn.
De andre weekender er programweekender, hvor alle elever er på skolen.
Weekendprogrammet forberedes og bestemmes i god tid. Weekenderne er fordelt med kulturweekender, sejlweekender, sport og naturweekender og byggeweekender.
Eleverne kan ønske, hvad det konkrete indhold er i programmet.
2 weekender om året er alle voksne og elever sammen med hinanden om at passe vores park, vores bygninger og vores udstyr.  Det er et weekendprogram, der starter lørdag morgen og slutter søndag kl. 15.00.
Disse weekender har vi for at  træne os i at respektere vores omgivelser og passe på vores værdier.
3-4 gange om året holder vi familiedage på Nakkebølle. Det er fester, hvor elever og lærere fortæller og viser resultater fra det gennemførte program. Vi serverer god  mad og sørger for god underholding, lærdom og hyggeligt samvær.

 

Ferier
De korte ferier er som regel delt i 2 dele. En del, hvor der er program på Småskolen og en del, hvor eleverne besøger familien eller bliver på stedet.
I den 6 ugers sommerferie er de 2 uger i midten afsat til en ferierejse med Småskolen, hvor alle deltager. 2 uger er afsat til ferie med familie. I de sidste 2 uger er der program, sejlads, ture rundt i Danmark, eller vi nyder sommeren på Nakkebølle. I disse 2 uger kan der laves individuelle aftaler.