De voksne

 

De voksne på Småskolen er dygtige. Deres fornemmeste kvalifikation er, at de sætter deres person ind på sagen. De voksne lægger et solidt fundament, hvorfra de unge trygt kan tage fat på de udfordringer, der er indlagt i programmet samt de personlige spørgsmål, der skal hjælp til at løse. Vi taler om udfordringer, der skal sikre en optimal udvikling.
De voksne repræsenterer forskellige erfaringer. Mange har pædagogisk uddannelse, men også andre uddannelser er repræsenteret.    
Langt de fleste har mange års træning i arbejdet med unge. Det brede erfaringsgrundlag er med til at sikre et solidt fundament for de unge i hverdagen, de er et rigtig godt team.
Vi ser det ligeledes som en kvalitet, at vores personale repræsenterer mange nationaliteter og kulturer.
Et særligt kendetegn for Småskolen er, at vi i vores personalegruppe har unge frivillige – fra Danmark og Europa. Unge som er parate til at gøre en særlig indsats, og som bor på Nakkebølle sammen med os . Unge voksne, som eleverne også kan spejle sig i.

De voksne på Småskolens forskellige afdelinger arbejder tæt sammen, ligesom de arbejder tæt sammen med lærerne i skoledelen.
I mange større programpunkter deltager alle de voksne.